Råd til Due jægeren

Duejagt eller regulering.

Vildtarten er ekstremt sky og slår af på den mindste bevægelse eller fravigelse fra det normale. Skovduerne, der også kaldes ringduer, er kort og godt svære at ramme. Samtidig smager de fantastisk.

EU-regler har siden 1996 reelt stoppet jagten på skovduer i sensommeren, men da jagt forbuddet har gjort fugle arten mere talrig, så er der mange steder åbnet for regulering af arten, hvor den volder skader.

Den frygtsomme stil fra duernes side betyder at camouflage tøj er vigtigt, og her skal man sikre sig, at både hoved og hænder er effektivt sløret. Ofte vil det være en fordel at kigge efter duerne igennem slørings nettet i stedet for at kigge over det.

Kommer duerne tæt nok på så er det tit muligt at sigte efter dem, uden at de slår af. Duerne fokuserer på lokkerne, og det giver jægeren en fordel.

Ofte vil det være formålsløst at bruge begge skud, hvis første skud er en forbier.
Det skyldes at duernes flakser, hvilket er svær at hamle op med. Enkelte duer bliver i en glidende flugt, og så kan andet skuddet sagtens være på sin plads.

Der skal jævnligt samles op. De indflyvende skovduer er stærkt mistænksomme over for skudte duer, der ligger unaturligt, ved due karrusellen og de øvrige lokkere. Derfor er det vigtigt med opsamlingen.

 

  • Sløring er alfa og omega. Bag slørings nettet skal ansigt og hoved som minimum være dækket, og handsker er ofte nødvendige.

  • Kig efter indflyvende duer igennem slørings nettet - ikke ved at kigge over.

  • Vent med at skyde til duerne fokuserer tydeligt på lokkerne. Ofte vil de ikke opdage at jægeren stikker hovedet op, og kaster geværet til skulderen, når duen har fuld opmærksomhed på lokkerne.

  • Due karrusel virker fortræffeligt som den due magnet, den også kaldes.

  • Plastik lokkere opstilles med næbbet mod vinden, og i en V-form, så fuglene flyver ind i den åbne del af V-formen i modvind.

  • Så snart de første duer er skudt, erstattes plastic lokkerne med ægte duer, der placeres med vingerne bredt ud. For indflyvende duer ser det ud,  som om disse lokkere også er ved at lande.

  • Skudte duer samles jævnligt op, ellers skræmmer de mere end de lokker.

  • Patroner med 30-32 grams ladning i hagl størrelse 4-7 fungerer fint.

 

 

Kilde: Børsen Weekend / Peter Rasmussen